porsche-996-turbo

Flexleasing - alternativt billån

Vi rådgiver jer til at tage den bedste beslutning

Der kan være mange overvejelser i forbindelse med oprettelse af en leasingaftale. Ikke mindst hvilken type der skal anvendes - privatleasing, erhvervsleasing eller splitleasing. Det rigtige setup afhænger af dine behov og muligvis dit firmas behov.

Når man kender sin leasingtype, er næste beslutning om man ønsker en operationel leasingaftale eller finansiel leasingaftale. Forskellen på disse to er, at man ved operationel leasing afleverer bilen tilbage, og hvor man ved finansiel leasing selv indestår for den restværdi der er aftalt ved leasingperiodens udløb. Finansiel leasing er det mest brugte ved flexleasing af brugte biler.

Privatleasing

Privatleasing anvender vi oftest til de kunder, som ønsker at køre i deres bil i en tidsbegrænset periode uden at skulle betale den fulde registreringsafgift, eller som blot vil have mere fleksibilitet end ved et traditionelt billån

Derudover har vi mulighed for at skræddersy denne type leasingaftale til netop kundens behov.

Ved special- og sommerbiler er det en oplagt mulighed, at lave sæsonleasing. Med sæsonleasing menes der, at du kan have nummerplader på i fx sommerhalvårets 6 måneder, og herefter afmelde køretøjet igen. Det sker uden, at skulle betale den fulde registreringsafgift, men blot lave en periodevis betaling.

tage nielsen x5 m3 997

Erhvervsleasing

Erhvervsleasing kan være attraktivt både for virksomheden og medarbejderen. Virksomheden har langt mindre kapitalbinding og en mere fleksibel leasingaftale. Medarbejderen har mulighed for at vælge et brugt køretøj, med et højere udstyrsniveau til forholdsmæssigt lav beskatning.

Erhvervs-flexleasing er meget udbredt, da man groft sagt "får mere for pengene".

Splitleasing

Splitleasing er det oplagte alternative valg til en erhvervsaftale, hvor medarbejderen ikke finder beskatning af fri bil nødvendig. Ved en sådan aftale, deler virksomheden og medarbejderen alle de udgifter der vedrører det pågældende køretøj. Fordelingen opnås ud fra køretøjets kørselsmønster fordelt på erhverv eller privatkørsel, og dokumenteres ved elektronisk kørebog.

Som hovedregel bør medarbejderen kører minimum 70% erhvervskørsel og maksimum 30% privatkørsel, for at splitleasing vil kunne give mening.

Bemærk, at alle omkostninger skal splittes. Det gælder leasingaftalen såvel som driftsomkostninger (brændstof, forsikring, vægtafgift, service, reperationer mm.)

bmw-x5-tage-nielsen